Du er her: 

Unge om deres tro

Silja Johanning Rasmussen, 14 år siger:

Jeg tror på Gud, fordi jeg er konfirmeret.

Det betyder, at alt det vi hører i kirken, det tror jeg på. Eller i hvert fald noget af det. Der er ting, jeg er skeptisk omkring. For eksempel det med at Jesus gik på vandet.

Jeg er sikker på at Gud er der, men nogle af de der små historier, dem er jeg lidt skeptisk omkring.

Der er nogle, jeg tror på, men de er svære lige at komme i tanke om. Den med Jesus, der helbreder en lam, den tror jeg på. Også den med den barmhjertige samaritaner.

Jeg tror på, at man kommer et eller andet sted hen efter døden. Men jeg tror ikke på reinkarnation. Jeg håber, der er noget efter døden.

Jeg tror også på, at Gud sidder et eller andet sted og holder øje med os. Men jeg går ikke i dagligdagen og tænker på det med tro og Gud. Og jeg beder ikke. Det har jeg ikke haft behov for. Måske vil jeg gøre det senere i livet.

Jeg har kun talt om min tro i forbindelse med konfirmationen. Vi taler heller ikke om det derhjemme.

Jeg går i kirke juleaften og jeg har da været til spaghettigudstjeneste - engang.

Det vigtige i kristendommen er næstekærligheden, at man skal gøre mod andre, som man vil have, de skal gøre mod en selv.

Astrid Brejner, 14 år siger:

Jeg blev konfirmeret, fordi jeg følte, at det var det rigtige, at jeg fik bekræftet min dåb. Jeg synger i kirkekoret, så det virkede rigtigt at blive konfirmeret.

Jeg tror, at Gud er der, på en måde. Han ved ikke alt, men han er der.

Jesus har levet, men jeg tror ikke, at alt, der står om ham i Biblen, er rigtigt. Men jeg tror, han rådgav folk, der bad ham om et råd, men ikke på at han kunne få blinde til at se igen. Men han er Guds søn.

Hvis nogen spørger mig, om jeg er kristen, så svarer jeg ja. Man skal gå i kirke, hvis man er kristen, men jeg synes ikke, man skal opføre sig på en bestemt måde.

Vi taler ikke om Gud derhjemme, men jeg taler om Biblen med min bedstefar. Han læser altid juleevangeliet op til jul. Min mor spurgte, om jeg tror på Gud, da jeg skulle konfirmeres, så det ikke bare var for festens skyld.

Jeg går i kirke en gang om måneden, når jeg synger i koret. Og juleaften, selvfølgelig. Ellers ikke.

Jeg bruger min tro, når jeg har brug for hjælp. For eksempel kan jeg godt bede fadervor inden en terminsprøve. Det giver ro, synes jeg. Ellers fylder det ikke meget i min hverdag.

Jeg er glad for, at jeg blev konfirmeret, fordi det giver mig lidt tryghed, når jeg ved, at Gud holder hånden under mig.

Mikkel Fendinge Kjøge Olsen, 15 år siger:

Jeg er konfirmeret, men jeg er ikke voldsomt troende. Jeg tror på nogle ting i Biblen, men noget af det er også crazy. For eksempel det der med at helbrede folk. Jeg kan godt tro på ideen og tanken bag det. Der er mange ting, som det er værd at tænke over. For eksempel det med at være gode ved hinanden. Måske er det faktisk en anden mening mellem linjerne med det, der står i Biblen. Det vigtige er måske ikke i selve historien, altså det der sker, men i det vi kan lære ud fra historien. Hvordan vi skal opføre os som mennesker. Det er gode råd.

Det virker mærkeligt, hvis det hele bare er slut med døden, men vi ved jo ingenting.

Jeg har aldrig bedt til Gud. Hvis jeg har brug for hjælp, så er det ikke lige Gud, jeg henvender mig til.

Jeg går i kirke til jul sammen med min familie. Ellers ikke.

Vi taler ikke om tro derhjemme. Mine forældre er konfirmeret, men vi taler ikke om det. Det, jeg ved om kristendom, er fra skolen og fra konfirmation.

Astrid Johnsen, 15 år siger:

Jeg blev konfirmeret, fordi jeg gerne ville konfirmeres sammen med alle mine venner. Jeg ville gerne have oplevelsen sammen med klassen og have alle billederne at kunne se tilbage på. Det var ikke så meget, fordi jeg tror på Gud. Jeg tror ikke rigtigt på Gud, men mere på at der er et eller andet mellem himmel og jord. Men jeg tror mere på Gud end på Jesus. Jesus kan godt have været der som en historisk person, men som Guds søn, der kunne gå på vandet, det tror jeg ikke på.

Jeg er ikke kristen, men det kan godt være rart at have et eller andet at tro på. Det der med, at der er en mening med det der sker.

Der var sikkert en, der hed Jesus, der gik rundt og gjorde gode ting, som vi kan lære noget af. Men jeg har svært ved det, når det bliver sådan lidt overnaturligt. Jeg skal helst have forklaringer og beviser.

Jeg tror ikke på, at man bare dør. Der er et eller andet. Måske bliver man genfødt som et nyt mennesker eller kommer i Nirvana eller paradis. Jeg ved det selvfølgelig ikke.

Jeg har bedt til Gud og bedt om hjælp. For eksempel hvis jeg skal spille en stor fodboldkamp.

Jeg tror, det giver ro at tro. At man har et svar på de store spørgsmål. Det giver tryghed, hvis man tror, at Gud holder hånden over en.

Min mor og far er ikke medlemmer af kirken. Men jeg går i kirke en gang imellem med min mormor og morfar, der godt kan lide at gå i kirke. Til jul og sådan.

Jeg havde det lidt blandet med at gå til konfirmation. Men historien om ham, der ligger i grøften, den kunne jeg godt lide.

Olivia Bundgaard, 16 år siger:

Jeg er konfirmeret, fordi der er sådan lidt en tradition i min familie. Jeg har altid tænkt, at jeg gerne ville konfirmeres. Det var også det der med festen, der trak i mig og det med den store dag.
Jeg ved ikke rigtigt, om jeg tror på Gud. Jeg tror på, at der er et eller andet, men ikke direkte på Gud. Og jeg tror ikke rigtigt på, at der er en gud kun for kristendommen. Men jeg tror på, at der er en årsag til, at ting sker, at der er en mening med tingene, men ikke at der sidder en mand og styrer det hele. Der er ikke en Gud, der styrer det hele og kender planen. Vi skaber selv tingene og arbejder for alt det gode.

Jeg tror heller ikke rigtigt på Jesus og alle historierne. Det er nok noget, nogen har fundet på. Måske fordi mennesker har brug for noget at tro på. Historierne siger jo også noget om, hvordan mennesker skal opføre sig, og på den måde kan man få inspiration fra Jesus. Men det der med at han har gået på vandet, det tror jeg ikke på.

Jeg tænker ikke, det er helt slut, når man dør. Der sker nok et eller andet. Men jeg ved selvfølgelig ikke hvad. Men det er ikke helt slut. Måske bliver man født igen som noget andet.

Så jeg ved ikke rigtig, om jeg er kristen.

Min mor tror på Gud, men det er ikke noget, vi snakker om derhjemme.

Jeg plejer at gå i kirke til jul, men det er ligesom det.

Mennesker har nok brug for at tro på noget, og at der er en mening med livet. 

Del dette: