Velkommen ! - beskrivelser af pastoratets to kirker

Kasted Kirkes historie

Sognet med sine knap 200 indbyggere, i udkanten af det nordvestlige Aarhus, er kendt for sin fantastiske natur- især omkring Kasted Mose. Kirken, der anslås at være fra 1180'erne er lille af fysisk statur, men stor på så meget andet. Den ligger på en lille bakke udenfor landsbyen -tæt ved den gamle skole med udsigt til Kastedgård og Kærbygård. Selve kirkebygningen er placeret nogenlunde midt på kirkegården. Skib og kor er bygget af kampesten, mens der til de senere opførte våbenhus og tårn er brugt røde sten.

Selve kirkerummet er udelukkende oplyst ved stearinlys, som til aftensgudstjenesterne skaber en helt særlig stemning.

Døbefonten er romansk, og fra kirkens skabelse, alterudsmykningen er vævede tekstiler, lysestagerne gaver fra Kærbygård, -det hele nydes bedst under gudstjenestelige former!


Tilst Kirkes historie

Tilst Kirke er opført omkr. år 1170, sandsynligvis på den gamle Tirshelligdommens plads i Hasle Herred. I middelalderen hørte Tilst Kirke til Præbendet Årslev, der var Aarhus Domkapitels tiende Præbende. (”Præbende” er i det katolske retssprog betegnelsen for den indtægt, som henlægges til det enkelte medlem af et Domkapitel).

Årslev-Præbendets jordegods blev fastsat i et brev af Biskop Ulrik fra år 1427. Ifølge brevet hørte Tilst Kirke til Præbendet Årslev. Indehaveren af dette tiende Præbende var foruden at være Kannik ved Domkirken, også sognepræst i Årslev, og derfor fik han både kirkens og sognekaldets indtægter. Præbende-indehaveren var, som nævnt, også kirkepatron (en person der ejer visse privilegier og/eller har ret til at oppebære en kirkes indkomster, og som i Danmark "indtil grundloven 1849" har kaldsretten) samt sognepræst i Tilst og måtte derfor, hvis han ikke selv ville forrette gudstjenesterne, også holde vikar for dette sogn. Det forhold, at Tilst efter reformationen var anneks til Årslev, gjorde at Årslev Kirke blev sognekirke frem for Tilst Kirke.

Fra anneks til fælles pastorat med Kasted

Den lutherske præst fik sin bopæl på den katolske præsts gård. Her boede Årslev-Tilst-præsterne fra 1536 til 1871. Tilst var anneks til Årslev indtil 1873, hvor kirkefællesskabet d. 12. maj ved kongelig resolution ophørte. Der skete da den ændring, at to annekser, Tilst og Kasted, blev sammenlagt til et pastorat med Kasted som anneks, medens de to hovedsogne, Brabrand og Årslev, blev et andet pastorat med Årslev som anneks. Den kommunale forbindelse mellem Tilst og Årslev var ophørt 1. januar 1868, da Tilst og Kasted sogne blev til en fælles kommune.

Grænserne omkring Tilst Sogn er blevet ændret mere end en gang, Den gamle landsby Geding har oprindelig hørt til Fårup Sogn i Sabro Herred. Tilst sognegrænse mod vest har fra gammel tid været den sydvestlige udløber af Egåen her gik både sogne- og herredsgrænse. Man ved at i 1646 fik Grev Valdemar Christian en gård i Geding, som da stadig hørte til Sabro Herred, derefter er der sket en del forandringer, hvorved Geding er flyttet fra Sabro Herred til Hasle Herred, så Geding kom ind under Tilst Sogn hvis vestgrænse har gået i en bue udenfor byens jorder.

I næsten 300 år bevarede kirken sin oprindelige skikkelse; men hen imod år 1500 måtte Tilst-folkene bøje sig for tidens krav. Heldigvis blev dén og mange andre af de romanske landsbykirker ikke revet ned og erstattet med gotiske murstenskirker, men blev udvidede med tilbygninger som vesttårne, våbenhuse, kapeller og sakristier. Ikke sjældent i Østdanmark og på øerne blev koret forlænget, eller måtte vige pladsen for et bredere og længere hus for gudstjenesten. Trælofterne blev ofte erstattet af murstenshvælvinger, malede og udskårne altertavler blev opstillet på alterbordene, vægge og hvælvinger der var dækket af kalkmalerier som her i Tilst.

I Tilst Kirke, der er forholdsvis høj, blev der indbygget fire smukt og fint udførte krydshvælvinger, een over koret og tre over skibet, på den østlige af de sidst nævnte tre hvælvinger har man fundet et våbenskjold med tre roser. Det tilhører Biskop Jens Iversøn Lange, der styrede Aarhus Stift 1449-82. Fundet af dette våbenskjold fortæller, at hvælvingerne blev indbygget i hans bispetid. Derefter blev vesttårnet (der er lavt) bygget op til gavlen og efter tidens skik smykket med blindinger og kamtakker på de to gavle, der vender mod nord og syd. Også våbenhuset, der er bygget til foran mandsdøren, har blindinger og kamtakker. Begge disse tilbygninger er opført af munkesten i mere eller mindre regelmæssige munkeskifte.

Velkommen til begge kirker !